fbpx

Har du forberedt dit bækken på fødslen?

af | maj 8, 2020

Fødselsforberedelse

 

Fødselsforberedelse

 

Du har sikkert hørt om eller deltaget i fødselsforberedelse. Men vidste du også, at du aktivt selv kan forberede dit bækken på fødslen og dermed optimere betingelserne for en god fødsel?

En god fødsel afhænger af mange faktorer. Nogle kan du selv påvirke og andre kan du ikke. Én ting der er kendetegnende ved de kvinder, der betegner deres fødsel som “ukompliceret” eller god er, at de selv har følt, at de havde medindflydelse under selve fødslen, og at det har deltaget i fødselsforberedelse. De har været aktive i processen og været med mentalt. Jeg vil derfor give dig nogle redskaber til, hvad du selv kan gøre for at give din krop optimale betingelser for en god fødsel.

Fysisk aktivitet under graviditeten

Der findes evidens for at fysisk aktivitet under graviditeten kan have betydning for flere ting under fødslen:

  • kortere fødsel
  • mindre behov for bedøvelse
  • nedsat risiko for kejsersnit
  • nedsat behov for vestimulerende medicin
  • nedsat risiko for bristninger

 

Spinning babies

Spinning babies er en metode startet af en amerikansk jordemoder, Gail Tully, som har fundet ud af, at vi aktivt selv kan påvirke strukturerne i og omkring bækkenet, så barnet selv kan positionere sig i den mest optimale position i bækkenet inden og under fødslen, så vi dermed giver de bedste betingelser for den rotation barnet skal foretage i bækkenet under selve fødslen. På flere sygehuse i Danmark er jordemødre begyndt at bruge principperne i spinning babies, hvor jordemødrene aktivt går ind og bruger teknikker til at påvirke forskellige muskler og ledbånd i bækkenet for at hjælpe den naturlige fødsel på vej og i nogle tilfælde i et forsøg på at undgå et akut kejsersnit.

Som osteopat tænker vi meget på at optimere bevægeligheden generelt i kroppen. Derfor passer spinning babies konceptet rigtig godt ind i vores tankegang. Det giver god mening, at vi skal sikre god bevægelighed omkring leddene og knoglerne i bækkenet, dvs. korsbenet, ilium, symfysen (skambenet) og de nederste lændehvirvler. Samtidig skal vi sikre os, at de muskler, der hæfter på de knogler i området er så fleksible som muligt, da en god bevægelighed i leddene også afhænger af en god bevæglighed i musklerne.

Hvad kan du selv gøre?

Man kan deltage i en decideret fødselsforberedelse, enten i det private eller gennem det offentlige. Der er som sagt mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed for at få en god fødsel, men jeg vil her give dig et eksempel på nogle ting, som du selv kan påvirke op til fødslen for at højne chancerne for en god fødsel.

Hvis du gerne vil skabe de bedste betingelser for en god fødsel, så skriv dig op til mit nyhedsbrev, så du kan være den første der får besked om mit kommende onlinekursus “Forbered dit bækken på fødslen“, hvor du får et 6 ugers træningsprogram, der optimerer bevægeligheden i leddene og musklerne omkring bækkenet, så din krop er optimalt forberedt på fødslen. Øvelserne vil også øge chancerne for, at din baby lægger sig bedst muligt i bækkenet. Dvs. med hovedet nedad og med ansigtet udad.

1) Gå en tur

Hvis dit bækken tillader det, så gå en tur hver dag. Gå i det tempo, der passer dig, så du undgår plukkeveer og gå ned i tempo, hvis du føler ubehag omkring bækkenet. En gåtur holder bevægeligheden omkring bækkenet ved lige i modsætning til, hvis du ligger meget ned og gåturen holder også dit kredsløb i gang, så du forebygger væskeophobninger i kroppen.

2) Sæt dig i skrædderstilling

Skrædderstilling strækker bækkenbunden og musklerne omkring bækkenet. Sid i stillingen 1-2 min hver dag.

3) Lav squats

Lav 10 langsomme dybe squats hver dag. Gå så langt ned, som du kan. Dette vil også strække bækkenbunden.

4) Udspænd balden

Sæt dig med strakte ben og tag det ene ben over det andet og spænd ud i din balde. Bliv i stillingen i 30 sek. Hvis balden er afspændt kan bækkenknoglerne bedre give sig under fødslen.

5) Katteøvelse

Stå på alle 4 og skiftevis svaj og rund ryggen. Gentag 20 gange. Øvelsen sikrer en god bevægelighed mellem de nederste lændehvirvler og korsbenet.

Hvis du laver ovenstående øvelser dagligt og kombinerer dem med fysisk aktivitet generelt har du gode chancer for en god, ukompliceret fødsel. Hvis du vil optimere dine chancer for en god fødsel og sikre bedst mulig bevægelighed af bækkenet under fødslen, så køb mit onlinekursus, når det kommer til salg inden for et par uger.

I kurset får du et komplet 6 ugers træningsprogram, hvor du får 3 mails om ugen med en træning á 10-12 mins varighed, hvor du gradvist øger bevægeligheden og styrken omkring bækkenet, så du står bedst muligt rustet til din fødsel, og selv har nogle redskaber, som du kan bruge aktivt under selve fødslen.

Hvis du får smerter af nogle af øvelserne, kan du forsøge at lindre dine bækkensmerter med de 3 øvelser, du kan læse i artiklen her.

Osteopat & Fysioterapeut,Tina K. Rasmussen

Jeg er Fysioterapeut og Autoriseret Osteopat, specialiseret indenfor babybehandlinger. Jeg er medejer af klinikken, TeamOsteo, i Aarhus, hvor jeg primært behandler gravide, nybagte mødre og babyer.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

Har jeg bækkenløsning?

Alt for mange gravide har unødigt ondt under graviditeten eller bliver sygemeldt. En graviditet skal ikke gøre ondt, men KAN gøre ondt, men der er...

læs mere

Den gode ammeopstart

Amning! Der er ikke meget fokus på, hvor svær en amning kan være at få op at køre. Jo bedre forberedt du er på de udfordringer, der kan komme inden...

læs mere